Tækkemads

Jeg hedder Mads Hetoft og bor i Roskilde hvor jeg også kom til verden i 1985. Efter studentereksamen gik jeg i lære som tækkemand. Efter 4 år i lære, fik jeg svendebrev i 2009 ved Den Jyske Haandværkerskole. Derefter prøvede jeg mine kræfter af som svend og siden 2011 som selvstændig tækkemand.

Interessen for stråtag opstod ret tilfældigt, men voksede hurtigt. I kraft af videnbegærlighed og konstant søgen og studeren, fik jeg det hurtigt ind under huden.

Foruden glæden ved det udendørs arbejde, er det en fornøjelse at skabe. Skabe med naturmaterialer og tilmed skabe en sund og smuk skærm mellem inde og ude. Selvom et  tag har en praktisk funktion, må det godt være smukt.

Det er ingen hemmelighed at den faglige stolthed vejer tungt i mig. Det skal gøres ordentligt. Ellers skal det gøres om! Derfor synes jeg også godt om de kritiske kunder. De sætter nemlig også pris på veludført arbejde.

Mvh.

Mads Hetoft